gode Ting til Vederqvægelse; kun Skade at meget deraf var fordærvet paa Transporten hertil, da Vandet var gaaet op i Slæderne og Vognene, som Vahrene bleve kjørte paa. Imidlertid vare saavel Officererne og (!) Mandskabet inderlig glade ved at faae saa meget godt sendt, som og ret kom til pas.« Efterfølgende er Vidnesbyrd om, hvorledes de omboende i Ørkedalen har søgt til Fruen paa Nærviken for at faa Efterretninger fra Felten og sine derværende kjære: »Til Svar paa Dit sidste Brev kan jeg melde, at Sønnen fra Meland i Ørchedalen, som er Grenadeer, er frisk og vel; men Sønnen af Ole Skauan blev temmelig haardt blesseret i Brystet den 18de Maj; han blev indlagt paa Feldtlasarettet ved Kongsvinger, og veed jeg ikke, hvorledes det siden er gaaet ham, da vi maatte marschere derfra. Corporal Anders Kleve befinder sig meget vel.«
Til Slutning skriver Ræder: »Fienden har nu forladt Egnen af Kongsvinger og er gaaet tilbage til Sverrig. Naar han trækker hen til andre Steder, maae vi følge ham. Det lader dog til, at de forefaldne Affairer, vi have havt med Fienden, har giort ham noget frygtsom. Han skal heller ikke rose sig af Leegen med os. – – – – Hilsener til Dig, Børnene og Venner, særlig den herlige Mand Provsten Coldevin, og tak ham for sidste, kiære Brev. Gud velsigne dem alle!«
I Slutningen af Juni var »Diversionen« til Falun definitivt opgivet, og 3 Divisioner af Bataljonen Sommerschild blev da fra Aasnes trukket ned til Eidskogen, hvor de ankom 27. Juni, medens 1 Division forblev ved Baltebøl. De 3 nykomne Divisioner afløste Bataljonen Ræder med 1 Division paa Østmarken og 2 Divisioner ved Pramhus til Dækning af Artilleriet, der var trukket tilbage til Aabogen. Bataljonen Ræder blev derimod 29.
