hvorfor Detachements blev udsendt til forskjellige Steder. I Adelsfors laa noget over 1000 Md.«
Da Oberstløitnant Ræder skrev denne Rapport, havde Svenskerne allerede forladt Magnor og Morast. De mange norske Rekognosceringsdetachementer i deres Flanker har maaske gjort dem usikre, saa de ved Efterretningen om Ræders Indmarsch i Skillingsmark, som de kan have taget som Forbud paa en almindelig norsk Angrebsbevægelse, har trukket sine fremskudte Afdelinger tilbage. Ihvertfald skeede dette Natten til 8. Juli[1], altsaa – efter ovenstaaende – ved den Tid, da Ræders Indmarsch blev bekjendt ved Eda.
Staffeldt lod den 8. Juli Fienden forfølge over Magnor til Morast med Skarpskytterne og 2 Divisioner af Grenaderbataljonen Müller samt Vingerske lette Infanterikompani. Aamotske Skiløberkompani og Leirdalske lette Infanterikompani besatte Magnor Told fra Finsrud, hvor de hidtil havde staaet. 1 Division af Grenaderbataljonen Sommerschild, Elverumske Skiløberkompani og Trondhjemske Skarpskytterdivision blev trukket over til Vestmarken for under Major Stabell at forfølge herfra. Resten af Brigaden[2] blev holdt tilbage i Norge, da Batteriet ikke kunde føres frem, før Broerne var sat istand igjen.
Forøvrig blev det ikke meget af den iverksatte »Forfølgelse med Partier«. Oberstløitnant Müller naaede den 8. om Eftermiddagen Morast, hvor ogsaa Brigadechefen
- ↑ Staffeldts Rapport til Chr. Aug. fra »Magnor Told i Sverrige 8⁄7 1808; efter Barstad: Leirdølernes Saga, foregik Retræten Nat til 7⁄8.
- ↑ De 3 hidtil ankomne Divisioner af Bataljonen Grübeling, 1 Division af Bataljonen Ræder, 3 Divisioner af Bataljonen Sommerschild, 2 Divisioner af Bataljonen Müller, Hoffske Skiløberkompani, 1 let Infanterikompani og Batteriet. Brigadens 2 Eskadroner var hjemsendt i Mai allerede.
