indtraf. De derværende svenske Forskansninger og militære Etablissementer viste sig bedre og mere omfangsrige, end Staffeldt havde antaget. »Fortifikationen« var som en Fæstning med Huse til Officerer og Mandskaber, Ridebane var anlagt o. s. v. »At ruinere dette vilde for 200 Mand tage 14 Dage«, hvorfor det lodes urørt og kun Broen besattes, medens Detachementet for Natten blev forlagt paa Vestsiden af Vrangselven. Næste Morgen fulgte Staffeldt selv et Kommando frem mod Eda Skanse, som man kom »paa 1⁄4 Mil nære, og som Staffeldt fandt fordelagtig beliggende. Da Kommandoet nu blev angrebet, trak Normændene sig tilbage over Morast bag Magnor Bro, idet kun en Feltvagt blev efterladt paa den fiendtlige Side af Elven og flittig Patruljering igangsattes fra flere Kanter mod Morast. Major Stabells Streifkorps fra Vestmarken blev helt indstillet i Paavente af, at de mod Köla og Eda udsendte Speidere skulde komme tilbage[1].
Under disse Omstændigheder blev selvfølgelig heller ikke Ræder paany sendt ind i Sverige, men med sit Detachement trukket tilbage til Midtskog Kirke, hvor han der efter laa i forholdsvis Ro vel 8 Dage.
Ved Slutningen af denne Tid sendte Ræder med en Ekspresse, som afgik til Trondhjem, sin Hustru et Brev, dateret »Kierstad ved Mitshou Kirke i Vinger Sogn den 19de Julj 1808«, der endnu er bevaret. Han melder, at han »Gud skee Lov! er frisk og vel, og mangler intet; thi mine Fornødenheder ere ikke mange, og mit daglige Brød tager jeg ikke i saa udstrakt Forklaring som den gode Doctor Luther. Kort jeg lader mig nøje med lidet og er fornøjet dermed. Kun ønsker jeg, at Krigen snart ophørte, og at vi igjen kunde komme i Roelighed. Men dertil er vel ikke endnu stort Haab, da Sverrigs Konge
- ↑ Staffeldts Rapporter til Chr. Aug. af 8., 9., 10. og 11. Juli 1808.
