og fik blesserede 3 Officierer og 15 Gemene og gik i største Orden, uden at blive forfulgte af Fienden, om Eftermiddagen tilbage til vore Kvarterer. Siden den Tid er intet betydeligt forefaldet, uden at nogle Forposter og Feltvagter ere af vore udsendte Commandoer bleven overfaldne og borttagne.
Nylig var jeg med omtrent 600 Mand som Streifparti 5 Mile inde i Sverrig for at allarmere Fienden, hvilken Expedition lykkedes temmelig godt, men af Mangel paa Proviant, som jeg ikke kunde faa tilsendt fra Norge, da Heste til sammes Transport manglede, og i Sverrig havde Indbyggerne slet intet til Føde, maatte jeg efter 4 Dages Ophold i Sverrig, gaa tilbage til Norge igjen. Nu staar vi i Leir ved Gaarden Matrand – 3de Bataljoner, men istedenfor Telte bor vi i Hytter bygget af Gran- og Fyrrebar; men mine Folk har bygget mig af Tømmer en ret vakker Stue, som er dækket med Næver. Hvorlænge denne Roelighed skal vedvare – maa Gud vide. De svenske Tropper ligge en Mil fra os og have forskanset sig opover Tænderne.
Nu – nok om Krig. Jeg har til denne Tid været frisk og rask og er yndet af min Brigadechef. Fra Din gode Moder havde jeg Brev forrige Post. Hun lever vel, men ønsker mig snart tilbage. Din ældste Søster er nu hjemme hos Din Moder saavelsom Dine øvrige Søskende[1], undtagen Ane Bernhoft, som dog nu ligeledes kommer hjem. Hun er bleven forlovet med Lieutenant von Heidman af Dragonerne, og som forhen har staaet i Kronprinsens Regiment. Han har en god Gaard, og kan Din Søster virkeligen blive lykkelig med ham. Gud give og det!« – – – – (Hilsen fra Ingeniørløitnant Harbou og Meddelelse om Avancementet til Oberstløitnant efter Oberst
- ↑ De to Brødre i Danmark maa her undtages.
