Almenningen, og mod Trondhjemske Skarpskytter Division ved Ingelsrud (begge paa Vestmarken). Bataljonen Sommerschild sendtes til Understøttelse af Arntzen og den disponible Del af Bataljonen Müller til Skarpskytterne ved Ingelsrud; men da de kom frem, var Svenskerne atter gaaet tilbage. Hofske Skiløbere og Skarpskytterne forfulgte ind i Skillingsmark, men uden Resultat.
9. September ved Middagstid blev vore Afdelinger paa Vestmarken atter alarmeret. Major Arntzen rapporterede og fremsendte en Løitnant med en Patrulje for at iagttage Fienden, der blev paatruffet nær Grænsen. Løitnanten trak sig fægtende langsomt tilbage; men da ogsaa et Par andre Patruljer fremsendtes, trak Fienden sig tilbage til Haugestad i Skillingsmark, fulgt af en norsk Patrulje. Bataljonen Sommerschild sendtes frem til Veikrydset ved Tollefsbøl for at være ved Haanden. Det sagdes, at Svenskerne her var 2000 Mand sterk; men da Major Arntzen den følgende Dag sendtes ind i Skillingsmark med endel af sit Kompani, som han udgav for en Avantgarde af et større Detachement, gik Fienden tilbage til Eda og Adolfsfors.
Atter 20. September blev Normændene alarmerede ved Melding om, at Fienden havde samlet alle sine Tropper med 6 Kanoner og stod foran Magnor, hvor han ved Emterud holdt paa at bygge en Bro eller Flaade. Staffeldt brød da sin Leir for at tage Stilling længer tilbage ved Kongetorp og der modtage ham. Efter forgjæves at have ventet Angreb hele Natten til den 21. og den paafølgende Dag, blev Bataljonen Ræder beordret frem paa Magnorveien, og samtlige Forposter og Feltvagter atter udsat.
24. September var Kaptein Jürgensen paa Rekognoscering til Heljeboda i Gunnarskog Sogn uden dog at paatræffe nogen Fiende; derimod meldte en Snigpatrulje
