af Elverumske Skiløberkompani at have seet et svensk Baghold ved Morast.
Oberstløitnant Ræder melder den 25. fra Skotterud, at intet af Betydning var forefaldt ved hans Detachement. Han havde selv samme Dag været ved Magnor Toldsted (svensk) og deromkring. Ræder havde talt med en Pige og Kaptein von Halck af 1. Trondhjemske Regiment[1] med en Kone, og de fortalte begge, at en svensk Patrulje, hvormed fulgte 2 Officerer, havde været der Kl. 5 om Morgenen. Ræder havde tænkt ogsaa at drage til Emterud, men kunde ikke bringe paa det Rene, om Stedet var besat af Fienden, og fandt det derfor raadeligst at vende tilbage med sin lille Patrulje. Efterretninger om Svenskerne ved Eda kunde han ikke faa ved Magnor Tull, men en Mand paa Magnor Gaard lovede at snige sig ind til en Ven i Sverige og skaffe Rede paa Forholdene der, og Ræder lovede ham god Betaling for det.
Den 26. September om Morgenen nærmede en svensk Patrulje sig vor Feltvagt ved Magnor, og Natten til 30. September i sterk Taage rykkede Fienden mod Trondhjemske Skarpskytteres Feltvagt ved Ingelsrud; men da Bevogtningen paa begge Steder var aarvaagen, vendte de om, efter at være beskudt.
Som man ser, var Forposterne aldrig sikre for Overfald, men Begivenheder af Betydning forefaldt ikke. Tjenesten var saaledes baade trættende og ensformig. Mod Slutningen af September blev Nætterne desuden stedse koldere. 1. Oktober skriver saaledes Staffeldt til Prinsen, at der ligger Rim paa Markerne til Middag, og at Folkene om Natten sidder om Bivuakilden og sover. Der kan derfor ikke blive nogen Eksercitie af om Dagen, fordi Folkene maa faa hvile i den Døgntid, da det er nogenlunde varmt.
- ↑ Lucas Winther v. H., † Høsten 1808.
