taillon, som jeg har den Lykke at commandere, og kan jeg med Sandhed melde, at, naar jeg undtager Corporal Johan Mielve af 1ste Grenader Division, saa er ingen Mand af Bataillonen bleven straffet for grove Laster eller slette Handlinger; – saa er ej heller endnu nogen Grenadeer bleven straffet med Spidsrodløben. Da den ommeldte Corporal Mielve virkelig er et meget slet Menneske, og som jeg ikke tør betroe Noget af Vigtighed, saa tager jeg mig Frihed underdanig at ansøge hos Deres Excellence! om den store Gunst, at han maatte blive forbyttet fra Bataillonen, og at jeg maatte faae en anden meere duelig og moralsk god Underofficeer i hans Sted. Jeg ønsker saa inderlig, at Bataillonens Ære og Renomé maatte blive vedligeholdt; thi jeg kan hellig forsikkre, at de trondhjemske Tropper, som her ere, staae i ualmindelig Agtelse, saavel hos vore Fiender som hos vore Landsmænd, for deres lige saa udmærkede gode moralske Opførsel som for deres Mod og Kjækhed i Farer. Uagtet vore Folk føre et meget tungt Liv, da de foruden deres møjsommelige Tjeneste, maae ligge i aabne Barhytter, saa finde de sig taalmodig deri, og der høres meget sjelden Beklagelser over deres Tilstand. En stor Lykke er det og denne Bataillon har frem for de andre Batailloner og Corps her ere, at vi have saa faae Syge; thi at vi i alt have henved 50 syge Grenaderer kan ikke regnes for meget i den Tilsand vore Folk leve.
Den 1te Division af det 1te Trondhiemske Regiments Grenadeer Bataillon har allene 42 syge Grenaderer. Nu ligger jeg med den største Deel af Bataillonen og den 1te Division af det 1te Trondhiemske Regiments Grenadeer Bataillon detacheret henimod Magnor paa Gaarden Skotterud og omliggende Pladse, hvorfra daglig de udfordrende Feltvagter mod Grændsen udsættes, og Patrouiller udsendes. Ofte blive vi af Fienden foruroeligede;
