sagt :/ i lang Tid ageret disperat og udøvede mange Galskaber; endelig falder han paa, da han en Aftenstund var kommen hjem og formodentlig var noget vel tung i Hovedet, at anfalde den gamle Oberkrigscommissair Engelhardt[1], der havde Boelig paa Festningen, med Skjeldsord af Tyv og Skielm og derefter i hans Boelig at slaae ham med knyttede Næver imellem Skuldrene samt med Magt at vride hans Haand; iligemaade skjeldte han Frue Engelhardt og Døttre for alt det nedrige og gemeene, som kunde optænkes. Herr Krigs-Commissairen, der umuelig kunde fortie saadan skammelig og ærerørende Behandling, forfattede en Klage over Herr Generalmajor von Blücher og sendte den til den commanderende General Søndenfields Hans Durchlauchtighed Prinds Christian til Slesvig-Holsteen, som derpaa strax anordnede et Forhør under Præsidio af Herr Generalmajor von Staffeldt og Assessores Her Oberst Ljeutenant von Müller af 1ste Aggershusiske Regiment og mig. Herr General Major von Blücher, som mødte for Forhøret, der blev afholdt udi Commandant Boeligen i Kongsvinger, tilstod, at han havde været meget uartig imod Herr Krigscommissairen, men erindrede sig ikke at have mishandlet ham eller skieldet ham og hans Familie; imidlertid var han villig at give Herr Krigscommissairen, som han forsikkrede at agte meget højt og erkjendte for en redelig og retskaffen Mand, al muelig Satisfaction; og bad Herr General Major von Blücher, at Herr Oberkrigscommissairen vilde være tilfredsstillet med ommeldte hans giordte Declaration for Protocollen; og bad han tillige, at de for Forhøret indkaldte Vidner ikke maatte blive afhørte, men at denne Sag maatte blive indtil videre udsadt, og at det
- ↑ Nicolai E., f. 1747, Søn af Sogneprest til Froen Bastian E. († 1774), blev 1802 Krigskommissær i Akershus Stift og døde 1822 som Overkrigskommissær med Oberstløitnants Rang, R. D. O.
