med Bevogtning fremskudt mod Rud, og Trondhjemske Skarpskytterdivision stod ved Tollefsbøl med Bevogtning ved Ingelsrud, synes Svenskerne kun at have demonstreret svagt ved Grænsen og at have gaaet tilbage for en af Major Arntzen fremsendt Løitnantskommando paa 32 Mand. Heller ikke yderst paa venstre Fløi – paa Østmarken – synes Kaptein Jürgensen, der med sine Leirdøler og Aamotske Skiløbere havde Post om Billingsjøerne, at have været alvorlig truet. Og et Rekognosceringsdetachement paa nogle og treti Mand, som den 21. fremsendtes herfra under Løitnant Spørck[1] mod Emterud og Magnor Tull, konstaterede, at Fienden da havde forladt disse Steder, om han end havde overnattet paa Emterud. Det var væsentlig Afdelingerne paa og nærmest omkring Magnorveien, hvor Oberstløitnant Ræder havde Kommandoen, mod hvem nogen større Styrke gik frem.
Elverumske Skiløberkompani stod ved Trandum med Feltvagt syd for Gaustad. Der veksledes endel Skud med Fienden, hvorunder Feltvagten trak sig tilbage, og da Kompaniets høire Flanke blev omgaaet, retirerede det til Reppeshus, hvor det tog Stilling paa Nordsiden af Elven. Feltvagten paa Magnor og Hagmoen trak sig noget senere af samme Grund tilbage til Grenader-Bataljonen ved Skotterud, og Vingerske lette Infanterikompani, der stod ved Næssjøen, gik fra Holtet og Sæteren tilbage til (Næs-) Tukuen. Da Fienden saa, at vore Forposter overalt var Paapasselige og ikke lod sig overrumple, trak han sig overalt tilbage før Mørkets Frembrud. Staffeldt, der havde sendt Kaptein Nissen med 1 Division af Grenaderbataljonen Müller til Børgerudbroen som Understøttelse for Styrken paa Vestmarken samt dirigeret hele Bagagetrænet
- ↑ Børge Strøm Spørck kom 1⁄1 1818 som Kaptein paa Vartpenge.
