tilbage, kunde da atter lade Forposterne indtage sine Stillinger.
Denne i og for sig virkningsløse. Alarmering, der kun resulterede i, at 2 af Ræders Grenaderer og 1 Mand af Elverumske Skiløberkompani, der var paa Patruljegang, faldt i Fiendens Hænder, fik desværre de alvorligste Følger for Oberstløitnant Ræder. Han paadrog sig herunder den Sygdom, som 3–4 Uger senere lagde ham i Graven.
Efter Hjemkomsten til Kvarteret den 20. Oktober skriver han fra Skotterud det sidste, endnu bevarede Brev til sin Hustru. Hele Brevet bærer Præg af, at Ræder, da han efter et søvnløst og anstrængende Døgn skrev det, var dødstræt, og at han i det hele taget skrev det straks efter sin Hjemkomst, kan tyde paa, at han følte Sygdommen i Kroppen og har havt Trang til at »beskikke sit Hus« og sende sin Hustru en skriftlig Hilsen, før Sygdommen overvældede ham. Han synes imidlertid at have overvurderet sine Kræfter og afbryder temmelig pludselig Brevet uden dog direkte at nævne, at han føler sig virkelig syg:
»Min inderlig elskede Kone! Det giør mig meget ondt: hvad jeg af Dit sidste, kierlige Brev haver erfaret: nemlig: at Du ikke den 2den October, som er Dit Brevs Datum, har faaet mit Brev til Dig af 20de September, og hvorudi laae indsluttet 50 rd. Herr Capitain von Steenbuck lovevede (sic) mig at medtage Brevet med Pengene udi til Dig; men hans iilsomme Afreise[1] foraarsagede, at jeg ikke fik det sendt med ham; men Dagen der efter sendte jeg Brevet med Udskrift paa Hr. Capitain von Steenbuch med Sergeant Schamfer, som giv (sic) til Trondhiem med en Transport utjenstdygtige Mandskaber. Heraf
- ↑ Han forlod vistnok Bataljonen som Følge af sit Avancement til Kaptein.
