seer Du, at jeg rigtig har sendt Dig Penge, og har Du nu faaet den fornødne Efterretning (der-)om. I Gaar giorde Fiende (sic) Mine at anbrige (sic) mig, men jeg havde fattet en saa fordeelagtig Stilling, at han ikke torde gribe mig an, men maatte gaae med uforrettet Sag tilbage. Vi have den heele Nat staaet under (Gevær), og jeg er nu meget tummel af Nattevaagen og Strabagé. – Mere en anden Gang. Vær Du selv og alle vore Børn kjærligst hilset fra mig, som til Døden er Din oprigtige Mand J. G. Ræder.«
Brevets for Ræder usædvanlig mangelfulde Ortografi og bratte Afslutning vidner ihvertfald om, at hans Kræfter nu var udtømte. Den 25. Oktober nævner Staffeldt Oberstløitnant Ræders Sygdom som Grund for, at en Rapport angaaende en Episode fra den 20. ikke endnu kan indsendes.
Trods sin Sygdom forblev dog Oberstløitnant Ræder foreløbig ved sin Bataljon og førte Kommandoen fra Sygeværelset. Den 28. Oktober underskriver han saaledes den ovenfor omtalte Rapport, som formentlig er den sidste bevarede Tjenesteskrivelse til Brigaden med Ræders Underskrift. Den temmelig ordrige Rapport er imidlertid vistnok konciperet af hans Adjutant[1], men med skjælvende Haand har Ræder gjort et Par korte Tilføielser og tegnet sit Navn under.
Rapporten omhandler forøvrig »en Tildragelse, som saa meget vidner om Nationens Snedighed og Aandsnærværelse, og at ved denne Lejlighed har vist sig, at en Bonde Pige redede en Grenadeer fra at falde i fiendlig Fangenskab, og at det fremlyser, at hun fortiener Plads
- ↑ Sandsynligvis var dette endnu Jacob Lange, endskjønt denne var udnævnt til Kaptein samtidig med ovennævnte Kaptein Hans Bernhardt Steenbuch (begge med Anciennetet fra 28. Januar 1808).
