ved Siden af en Anne Colbiørnsen.« – Kortere at berette: En Grenaderpatrulje fra Officersfeltvagten stødte nær Grænsen paa en fiendtlig Trop Husarer, men unddrog sig Forfølgelse ved at trække sig østover langs en Myr mod Feltvagten ved Magnor. Da Patruljen kom ud af Myren, forfulgtes den atter af Jægere og Husarer. 2 af Grenadererne kom sig dog unda ind i Skogen, men 1 maatte redde sig ind i Fjøset paa Magnor. Her boede 2 Brødre og deres 40-aarige Søster Kari Isaksdatter, som styrede Huset for dem. Fienden besatte Gaarden, hvorefter to Smaagutter kom og hviskede til Kari, at en af vore Folk var i Fjøset. Hun jog dem fra sig og sagde, at havde de gjætet bort Fæ, hjalp det lidet nu at komme og beklage sig. De fik tale med hendes Broder Ole og se efter i Fjøset, hvormange Kreaturer der manglede. Selv koger hun Velling til de svenske Jægere, som ogsaa havde besat Fjøset, og faar dem alle ind at spise i Kjøkkenet, ad Bagveien, uden at Officererne, som var i Stuen, kunde se det. Saa foregav hun, at hun skulde ud og melke, og gik ned i Fjøset, hvorhen Broderen Ole imidlertid havde bragt nogle gamle Klæder, han havde i Stalden. Ole blev nu sendt ind i Kjøkkenet, Tjeneste- pigen blev sat til at melke, medens Kari selv, da Grenaderen er omklædt, gjemmer hans Mundering og Gevær i Fjøset og vil føre ham over Gaarden og op i Høladen for at grave ham ned i Høet. Imidlertid kommer de svenske Jægere tilbage fra Kjøkkenet, men hun opholder dem med Snak, medens Ole graver Grenaderen ned i Høet. Svenskerne forlod senere Gaarden, men Grenaderen blev der til næste Dag, da han fulgte en Patrulje under Løitnant v. Timme tilbage. Betaling for Hjælp og Forpleining vilde de ikke tage mod paa Magnor.
Samme Dag, som denne Rapport blev undertegnet, blev Staffeldts Brigade trukket tilbage til Lier, hvor
