om Natten til den 20de trække sig tilbage med uforrettet Sag. Imidlertid bivoacerede (!) jeg med mit Detachement i Skoven bag Skotterud i det stærke Regnvejr til om Morgenen den 20de, da jeg igjen kunne marchere til Qvartererne og udsætte Felt-Vagterne; men beklage maa jeg, at jeg har tabt 2 Mand af mit patroullerende Mandskab, som istæden for at søge Skoven for de svenske Husarer[1] og saaledes nødvendig maatte blive tagen fangne.
Den hele Brigade er nu rykket tilbage til Lier og der indqvarteret i de der byggede Baracher og Jordhytter. Detsværre mange af vore Folk ere blevne haart syge og førte ind i Felt-Lazaretterne. Jeg kan denne Gang intet videre melde; men jeg slutter med at ønske Himlens Velsignelse over Deres Exellence og Høysammes dyrebare Familie.
Kongsvinger den 2den November 1808.
J. G. Ræder.«
Dette blev Oberstløitnant Ræders Afskedshilsen til
sin mangeaarige Regimentschef, til hvem han vistnok har
følt sig knyttet med ærbødig Hengivenhed. Dette var da
ogsaa naturlig nok: de havde begge lige aabent og varmt
Hjerte for sine Underordnedes Vel.
Ræders Sygdom viste sig at være en Nervefeber, som selv hans endnu sterke Konstitution ikke kunde modstaa, og den 13. November 1808 Kl. 71⁄2 om Morgenen blev han – »til Foresattes og Undergivnes store Sorg og Deeltagelse« – bortrevet af Døden 571⁄4 Aar gammel.
Om Begravelsen skriver Sønnen Jacob Thode R.:
– – – »Med den Glands og Hæder, som de i
- ↑ Her antagelig udeladt nogle Ord, f. eks. »løb ud paa aaben Mark.«
