Leir forsamlede Tropper kunde yde, blev den saa tidligt – hedengangne Befalingsmand og Ven den 21de November ledsaget til sin stille Grav paa Kongsvinger Kirkegaard af sine Grenaderer og omtrent 80 Officierer af den Staffeldtske Brigade, og blev den af Blomsterkranse omslyngede Lig-Kiste baaret alene af Officiererne ad den med Blomster bestrøede Vei under militair Musik til Graven, hvor en Tale blev holdt af Feltpræsten Rynning[1] og en Sang, forfattet af Premierlieutenant v. Sommer, afsjungen af nogle Damer og Officierer, accompagneret af Musikken. Et Monument viser Vandreren den Ædles stille Grav[2].«
Pastor Rynnings Ligtale blev siden trykt i Trondhjem og oversendt Enken med en Dedication. Talen er selvfølgelig holdt i Tidens svulstige Stil, men denne udelukkede jo ikke sand og dyb Følelse; det synes den at indeholde, selv om denne – efter vor Smag – er vel sterkt »draperet«.
Her gjengives Løitnant v. Sommers[3] varmt følte Sang:
- ↑ Sigward Irgens R., Sogneprest til Vinger, Broder af den tidligere omtalte Krigskommissær Ludvig R. og Fæstningsforvalter Roald R. Se Barstad, Bergenhusingerne i Felten, II, s. 85.
- ↑ Monumentet bestaar af en støbt Jernplade over Graven. Fødselsdatoen er her feilagtig anført til »13 November 1759« istedetfor 2 August 1751.
- ↑ Senere Oberstløitnant, R. D. O. og Kommandant paa Rosenborg Slot i Kjøbenhavn.
| Atter Trommen dæmpet lyder | Graven venter – den modtage |
| sørgelig, og Hornet gyder | Støvet, som blev her tilbage, |
| ved sin melankolske Røst | ædle Kriger! da Din Aand |
| Gysen i det spændte Bryst. | løstes af hvert jordisk Baand. |
| Høitidsfuldt og langsomt drager | Salighed Da hisset nyder. |
| Toget did, hvor Taarnet klager. | o tilgiv; vor Taare flyder! |
