Befal og Mandskab skiftet for en stor Del, og mange var med sin Bataljonschef stedet til den evige Hvile fjernt fra Hjemmet.
Ved Oberstløitnant Ræders Død sad Enken paa Nærviken igjen med 9 Børn, hvoraf 7 uforsørgede. Den ældste Søn, Johan Christopher Ræder, stod – som vi har hørt – forlængst paa egne Ben. Han var bleven Officer 1799, var 1805 indtraadt i Ingeniørbrigaden og tjenst gjorde i de første Aar i Danmark; 1810 blev han forflyttet til Norge, Standkvarter Kongsvinger, hvor han deltog i Krigsbegivenhederne 1814. 1814–1816 var han Storthingsmand fra Hedemarkens Amt. Fra 1818 var han i mange Aar stationeret i Trondhjem, hvor han 1827 blev Medlem af det kongelige Videnskabernes Selskab. Som Oberstløitnant kom han 1841 til Kristiania og døde her 1853 som Oberst. Han ægtede 1810 Sofie Hedvig Munch og havde i dette Ægteskab 11 Børn, hvoraf dog kun 4 Sønner[1] overlevede Faderen.
Oberstløitnant Ræders ældste Datter, Ane Christine, har vi hørt var bleven gift med Skibskaptein Kortzen, som ved Ræders Død var i Barcelona og 1812 døde i Kjøbenhavn.
Efter et kortvarig nyt Ægteskab med Kjøbmand Ole Dahl paa Molde blev hun atter Enke i 1817 og døde saa selv i Molde 1820, knapt 36 Aar gammel.
Oberstløitnant Ræders øvrige 7 Børn var ved Faderens Død endnu uforsørgede.
- ↑ Generalløitnant Johan Georg R. (f. 1814), Generalkonsul Ole Munch R. (f. 1815), Stiftamtmand Nicolai Ditlev Ammon R. (f. 1817) og Generalmajor Hans Jacob Theodor Wilhelm R. (f. 1831), der nu er den eneste gjenlevende.
