sager fra det militære Varemagasin i Kjøbenhavn samt for Enkekassen, hvor Betalingen i Regelen afholdtes terminvis i den knappe Gage. I disse Krigsaar kom dertil den Forskudsgagering, som var bleven Officererne udbetalt ved deres Udrykning til Felt til Bestridelse af Udlæg til Ekvipering[1]. Under disse Omstændigheder maatte i Regelen de økonomiske Bekymringer straks melde sig og øge Byrden for de sørgende FEfterladte.
Imidlertid glemte ikke Ræders mange Venner og Velyndere hans Enke, men søgte paa enhver Maade at tage sig af hendes Velfærd. Herom vidner tydelig nok nedenstaaende Breve fra den afdødes Brigadechef, Generalmajor v. Staffeldt til Regimentchefen, Generalløitnant Grev Schmettow og fra Brigadeauditør, karakteriseret Overkrigskommissær Jørgen Andreas Grabow til Provst Coldevin i Ørkedalen, der i denne Tid optraadte næsten som Fru Ræders Værge. Generalmajor v. Staffeldts Brev til Grev Schmettow, hvori han meddelte Oberstløitnant Ræders Død, lød saaledes: »Herved har jeg ej skullet undlade for Deres Excellence at formelde den saa sørgelige Efterretning, at Herr Oberstlieutenant og Ridder af Dannebrog v. Ræder er idag, efter nogen Tid Sygdom ved Døden afgaaet. Meget beklager jeg Savnet af denne brave, og for Landets og Hans Majestæts Tjeneste saa ivrige Officeer, hvis altfor tidlige Død berøvede Fødelandet en saa værdig Borger og hans efterladte Familie en øm Mand og Fader.
Allerede havde man det bedste Haab om hans Bedring, men pludselig angreb Sygdommen ham paany og endte hans virksomme Liv; og tror jeg med Grund at kunne paastaa, at hans store Tjeneste-Iver, der og i Sygdommen forledede ham til selv at ville expedere et og andet, ei var uden Aarsag i hans Død.
- ↑ Se nedenstaaende Brev fra Overkrigskommissær Grabow.
