Hjælp, forblev dog ikke i Trondhjem ret længe. Høsten 1811 blev han nemlig virkelig Kadet ved Akademiet i Kjøbenhavn, hvilken Plads han saa at sige arvede efter sin Broder Philip, som uformodet blev Underofficer ved Kadetkorpset.
Samtidig kunde ikke to Brødre være Kadetter med Internat, men nu var altsaa denne Hindring ryddet afveien, og den senere Oberst, hædrede Kriger og Militærforfatter begyndte sin militære Løbebane. Han blev Officer 1815, deltog med Udmærkelse i Krigen 1848–1850 som Chef for 10. lette Bataljon, blev haardt saaret ved Slesvig 1848 og vendte tilbage som Oberst. Den virksomme Mand var ganske produktiv som Forfatter i den militære Fagliteratur, men er dog mest kjendt som Krigshistoriker gjennem sit Hovedverk Danmarks Krigs- og politiske Historie 1807–1809«. Han døde af Kolera 1853. Saavel han som den ældre Broder, Johan Philip Thomas R. blev meget velhavende Mænd, da de ægtede Døtre af den rige Etatsraad Baur i Altona.
Efterat den ældste af Fru Ræders Sønner, Johan Christopher var kommen tilbage til Norge og her havde faaet eget Hjem 1810, drog Datteren Cathrine Marie sydover og optoges i sin Broders Hus paa Kongsvinger først og siden i Kristiania, indtil hun ægtede daværende løitnant, senere Overtoldbetjent Jens Herman Scheel.
1814 ægtede den yngste Datter Ane Margrethe Løitnant Reinert Ulfers († 1834), hvorefter kun den yngste Søn, Severin Henrik var tilbage hos Moderen. Da nu denne – efterat Søsteren Cathrine Marie var bleven gift med Scheel – kom i Huset hos sin ældste Broder, der 1818 blev Ingeniørmajor med Standkvarter i Trondhjem, har sandsynligvis den ensomme Moder brudt op fra Ørkedalen og flyttet ind hos Datteren og Svigersønnen, Ritmester Heidmann paa Rinnan. Her døde
