Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, sjette Bind (1910).djvu/364

Denne siden er ikke korrekturlest
360
C. O. MUNTHE.

Fru Ræder allerede den 9. April 1820, endnu ikke fuldt 59 Aar, af »Brystsyge«. Et virksomt Liv var afsluttet, vistnok tidligt, men sit Livsverk opnaaede hun dog at føre tilende; da hun lukkede sine Øine, var alle hendes Børn sat ind i sin Livsgjerning, fraseet den yngste Søn Severin, som imidlertid nu ogsaa var paa god Vei og i de bedste Hænder. Han kom siden paa Kontoret hos sin Svoger Heidmann, som da var bleven Amtmand, og nedsatte sig derefter i Løiten, senere i Romedal paa Hedemarken som Prokurator og tillige som en betydelig Skogeier. 1834 ægtede han Alette Rappe Lowzow, Datter af Generalmajor Ditlew L. (f. 1790). Hun døde allerede næste Aar, efterat have skjænket en Søn, nuværende Oberstløitnant Alexius Fredrik Heidmann R., Livet. 1839 indtraadte Prokurator Ræder i nyt Ægteskab med Enkefru Ida Nissen, f. Hagerup, med hvem han fik to Døtre og en Søn (nu afdøde Kaptein Severin Henrik R. i Trondhjemske Brigade). Efter et Slagtilfælde var Prokurator Ræder sine sidste 10 Leveaar svag og flyttede tilsidst til Kristiania, hvor han døde 1878 som den sidste af Oberstløitnant Johan Georg Ræders Børn.