forbindelse med en anden arkitektonisk terminus technicus, nemlig det engelske »imperial roof«, idet han henviser til New English Dictionary, hvor vi læser: »Imperial – a kind of roof or dome which, viewed in its profile, is pointed towards the top, and widens itself more and more in descending towards its base«. For den nærmere udvikling maa jeg henvise til Logemans afhandling.
Nicolaysens ord i Historisk Tidsskrift, l. c., lyder: »Naar det forøvrigt gjentagende er sagt af en af vore mest frugtbare historiske forfattere, at man i enkelte bygder af landet paa den omtalte del av stavkirkerne har det løierlige navn »perialen«, som han mener kan hidrøre fra det latinske perivallium (sic), saa hviler det hele paa en ren misforstaaelse, idet sammenhængen kun er denne, at sognepræsten i Aal i 1853 fortalte til en arkitekt som exempel paa ord, man kunde høre af bønderne der, at en vigtig snob engang kaldte den omtalte del i Aals kirke for »perialen«.«
Det forekommer mig, at antikvar N. her er kommen i skade for at bevise, netop hvad han vilde modbevise.
Thi det vilde jo være en aldeles uforklarlig mærkelighed, at en uvidende »snob« oppe i Hallingdal skulde slumpe til at gribe ud af luften et navn paa stavkirketaarnet, der netop falder næsten nøiagtig sammen med hele to brugelige middelalderske termini technici for lignende bygningsdele, tekniske udtryk, der selvfølgelig maatte være ham fuldstændig ubekjendte. Enten det nu er »perivalium« eller »imperial roof« eller begge, der ligger til grund for »snobbens« perial, er det jo umuligt andet, end at han og in casu andre bønder maa have hentet dette ord fra en i bygden i tidligere tider brugt benævnelse. At presten i Aal, der vel ikke var bygningskyndig, lo af snobbens perial, er jo let forklarlig; men det undrer mig,
