Blandt norske forfattere i tiden kort efter Reformationens indførelse indtar trekløveret Absalon Pederssøn Beyer, den bekjendte Anne Pedersdotters mand, biskop til Oslo Jens Nilssøn og sognepresten til Undal Peder Claussøn en i mange henseender fremtrædende plads. Deres levetid og virksomhet falder nogenlunde samtidig og tilhører væsentlig det 16de aarhundrede, om end Peder Claussøn, der levet senest og længst av de tre, først var født i 1545 og døde i 1614. Absalon Pederssøns levetid falder mellem 1528 og 1574 og endelig Jens Nilssøns mellem 1538 og 1600. De er altsaa samtlige knyttet til den vanskelige og betydningsfulde brytningstid i de første tiaar efter reformationsaaret 1536. For aandslivet i det hele og særlig for en begyndende gjenopvækkelse av den sunkne nationalfølelse er, som bekjendt, Absalon Pederssøns og Peder Claussøns forfatterskap og virksomhet i det hele av den største betydning. Det er i videre forstand den humanistiske aandsretning, som med disse mænd holder sit indtog i Norge. Det er ialfald væsentlig disse tre, som fører med sig humanismens tanker til Norges
Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, sjette Bind (1910).djvu/403
Denne siden er ikke korrekturlest
NOGEN MEDICINSKE FORHOLD I NORGE I 16DE AARHUNDREDE.
AV
FREDRIK GRØN.
