forfattere. Dette stof kan nu av og til suppleres ved korte antydninger i diplomer eller andre dokumenter fra samme tidsrum.
Nogen selvstændig videnskabelighet kan for lægevidenskabens vedkommende – saa vel som for andre grene av naturvidenskaberne – ikke paavises i Norge i det 16de aarhundrede. I saa henseende danner tiden en likefrem fortsættelse av middelalderen. Men der er dog spor av, at enkelte fremragende mænd fulgte godt med ogsaa paa dette felt i de videnskabelige rørelser utenlands. Meget illustrerende i denne retning er en bemerkning i Jens Nilssøns dagbøker[1]. Under 17 januar 1597 anføres nemlig, at bispen hos sognepresten paa Storenæs paa Øvre Romerike har set et medicinsk verk »Institutiones Leonharti Fuchsij in octauo, cujus libri titulus ost: »Institutionvm medicinae, ad Hippocratis, Galenj aliorumque veterum scripta recte intelligenda, mire utiles libri quinque«« etc. (ɔ: Leonhard Fuchs’s grundtræk i oktav, hvilken boks titel er: 5 overordentlig nyttige bøker, indeholdende medicinens grundtræk, efter Hippocrates’s og Galens og andre gamle forfatteres skrifter, til deres rigtige forstaaelse. Forfattet av L. T., læge og offentlig professor ved Tübingens universitet«). Tilslut heter det om trykkestedet: Basileae (ɔ: Basel). Den forfatter, der er tale om, var en i det 16de aarhundrede (1501–1566) levende, meget berømt, lærd, særlig av betydning som botaniker, men ogsaa bekjendt som læge og medicinsk forfatter[2]. Han var født i Bayern og blev, som det ogsaa fremgaar
