kommet. Ogsaa av et andet sted[1] i dagboksoptegnelserne fremgaar det, at bispen har havt interesse for lægevidenskaben og benyttet leiligheten til at samle sig kundskaper deri. Der er nemlig tale om »den dansche schreffne bog de medicinis« (altsaa en haandskreven dansk lægebok), som Hr. Jon Bang i Tune laaner ham. Det fremgaar av sammenhængen, at bispen har studeret den meget grundig, idet han har havt den tillaans i 4 aar. Utgiveren av dagbøkerne, professor Yngvar Nielsen, har derfor visselig ret, naar han i sin livsskildring av bispen uttaler[2]: »I medicin og astronomi har han havt en del kundskaber.« Dette synes at fremgaa ogsaa av andre steder i dagbøkerne, hvorom senere.
Det bør i denne forbindelse dog ikke lates uomtalt, at der allerede før det tidsrum, hvorom her er tale, fandtes trykte medicinske bøker i Norden, om end ikke av videnskabelig karakter. Det er nemlig de populære, paa lægfolk beregnede, lægebøker, hvorav særlig to i dette tidsrum utkomne var berømt, nemlig kanniken i Lund, Christiern Pedersens »En skøn och nøttelig Legebog«, trykt i Malmø første gang i 1533[3], samt Henrik Smids lægebøker, der likeledes utkom i Malmø fra 1536–57, og som senere er optrykt mangfoldige gange. At man ogsaa i Norge allerede i det 16de aarhundrede har eiet og benyttet disse paa dansk utgivne lægebøker ved siden av de fremdeles brukelige haandskrevne, hvilket sidste direkte fremgaar av det foregaaende, maa vistnok anses som sandsynlig, om der end, saavidt mig bekjendt, ikke eksisterer direkte beviser herfor. Men disse slags
