specielt medicinsk synspunkt. Thi det er de virkelige farsoter, som spiller en rolle i historien, noget, der for vort lands vedkommende har været særlig fremtrædende for den meget omtalte »sorte døds« vedkommende. Det er denne farsot, man har tilskrevet saa stor betydning, at endog Norges forfaldstid i 14de–16de aarh. er sat i aarsaksforbindelse med den. Den voldsomme dødelighet med derav følgende nedgang i folketal har naturlig hat en række økonomiske følger i sit kjølvand, og disse reflekterer sig igjen i det paafølgende tidsrums historie. Man har jo nemlig efterhaanden mere og mere faaet øinene op for, hvorledes de økonomiske forhold spiller en hovedrolle i de historiske begivenheters opstaaen og utvikling, at m. a. o. historiens love i mange stykker har berøringspunkter med den umiskjendelige lovmæssighet, hvormed økonomiske opgangs- og nedgangsperioder følger paa hinanden i folkenes liv. Om end mange andre faktorer spiller ind som medbestemmende for denne utvikling, er dog de nævnte forhold av fundamental betydning. En nærmere indgaaen derpaa er imidlertid ikke paa sin plads her. Med hensyn til det almindelige indtryk, som disse tre forfatteres omtale av medicinske forhold overhodet fremkalder hos en nutidslæser, kan det vel sies, at man faar et ret godt indblik netop i en række foreteelser henhørende under dette sygdomsomraade. Særlig virker Absalon Pederssøns omtale i dagboken[1] av pesten i Bergen i 1565, om hvis beskaffenhet nærmere omtale nedenfor, baade uhyggelig og samtidig næsten forbausende ved den tørre og nøkterne, nærsagt statistisk-methodiske, opgave over antallet av døde. I virkeligheten staar vi her overfor et i sin art eiendommelig, om end naturligvis ufuldkomment, forsøk paa at gi indtryk av farsotens
- ↑ Liber Capituli Bergensis, s. 109 ff.
