uttrykkelig, at »fra 13 dag indtil den 24 døde ingen i pestelentze«[1]. Saa hører man atter litet om den i hele aaret 1567, om den end av og til nævnes. Til sammen ligning kan anføres, hvad Absalon selv opgir for Throndhjems vedkommende, hvor sygdommen ogsaa raset voldsomt. Under 15 februar 1566[2] anfører han, at han har faaet et brev fra en prest i Throndhjem, »oc scriffuer hand mig til, att der ere 600 personer døde vdi Trondhiem«. I god samklang hermed staar en skrivelse[3] fra Kjøbenhavn av 26⁄8 1566, hvori atter nævnes »den store Sygdom, der udi Byen (ɔ: Throndhjem) været har, og at største Parten Borgerne ere bortdøde.
Hvad nu denne sygdom angaar, som her omtales, dreier det sig om den berygtede »bubonpest« eller »byldepest«[4], der er samme sygdom som »den sorte død«, og som hører til de i middelalderen og nyere tid mest utbredte og dødbringende epidemiske sygdomme. Den kaldes ogsaa ofte for »den orientalske pest«, da dens hjem er Orienten, Kina eller Indien. Selv i vor tid bringes den gjennem skibsfarten av og til, om end sjelden, til europæiske lande, saaledes i begyndelsen av vort aarh. til Portugal.
At det virkelig er denne sygdom, som har raset i Bergen i 1565, fremgaar med tilstrækkelig sikkerhet av de hentydninger til selve symptomerne, som Absalon Pederssøn mangesteds gir. Saaledes heter det etsteds[5] om en patient, at pesten »brast hannem ud paa skulderen oc i røren«, at den altsaa brøt ut paa ham paa skulderen og
