i lysken; og lidt senere heter det om den samme, at »den byld paa hans axell er hul sprungen paa«[1]. Om en anden patient fortælles der: »laag een mand syg i pestelentze oc rasede hand«, etc.[2]. Absalon Pederssøns egen søn, Absalon, fik ogsaa sygdommen[3]; han blir syk 15 oktbr. 1566 om aftenen og »rasede udi 24 timer«, hvorefter han »fich søffn«. Han kommer sig imidlertid, da »barskeren slo hul paa bylden den 4 dag Nouembris.«
Det fremgaar av disse korte antydninger, at det virkelig har været egte byldepest, som der her er tale om. Vi vet forøvrigt ogsaa, at netop denne sygdom hersket i de andre nordiske lande i aaret 1565–66, og det med en ganske usedvanlig heftighet[4]. Den danske medicinalhistoriker F. V. Mansa[5], der utførlig omtaler sygdomsforholdene i Norden i det hele tat og herunder ogsaa specielt citerer Absalon Pederssøn, kommer, merkelig nok, til det resultat, at denne epidemi ikke har været byldepest, men »blodsot«, idet han henviser til andre beretninger om samme farsot. Imidlertid kan der likeoverfor de utvetydige uttalelser hos Absalon Pederssøn ikke med rimelighet gjøres nogen indvending mot antagelsen av en egte »byldepest«. Det er i det hele tat ikke ofte, at de gamle sygdomsbeskrivelser, som stammer fra ikke-medicinske forfattere, gir en saa vidt utførlig og betegnende beskrivelse av symptomerne.
