En sygdom, hvis navn i flere henseender er av interesse,
men hvis identificering med en bestemt nutidssygdom
kan falde vanskelig nok, er den hos Absalon Pedersson i
omtalte »sprinkelsoth«. Han nævner den to gange,
og i det ene tilfælde er patienten atter hans egen søn,
Absalon, om hvem det fortælles i dagboken[1], for 23 decbr.
1563: »Paa denne dag, som var en Torsdag, vart min
søn Absalon Absalonis hellbrigd igen, som Torsdagen tilforn
bleff saare kranck aff febricum lenticulis, sprinkelsoth.«
Og den anden gang, da sygdommen omtales[2], er 20 novbr.
1563: »Døde en aff mine discipler, ved naffn Nils Jørenssen,
oc døde hand paa Breduig i Euindeuiggeld (Evenvik
ved Gulefjorden i Sogn) aff sprinkelsoth«. Ellers
nævnes dette sygdomsnavn ikke hos Jens Nilssøn eller hos
Peder Claussøn.
Hvad først dette ords herkomst og forklaring angaar, saa er det naturligvis et laaneord. Det findes baade i tysk, hollandsk, dansk o. fl. germanske sprog. Heyne[3] oplyser: Sprenkel, Spritzfleck, Tupf, hochdeutsches Wort, von Sommersprossen und ähnlichen Flecken gesagt, älter in verschiedenen Tonstufen des Stammvocals: lentigo, sprenkel, sprinkel, sprunkel. Molbech[4] oplyser, at »Sprinkler« er »en hidsig Sygdom, hvorved røde Pletter fremkommer i Huden«. Videre anfører Kalkar[5], at ordet sprinkel i ældre dansk betyr en hudplet som følge av sygdom, men ogsaa betegner sygdommen selv. Endelig gir Höfler[6] en vidtløftig sproglig utredning av ordets
