forekomst og betydning, hvorav fremgaar, at alleslags linsestore og linseformete hudpletter er betegnet saaledes av ældre og nyere tyske forfattere. Men nogen bestemt sygdomsenhet har ikke i almindelighet kunnet henføres til dette ubestemte navn. Dog nævner han særlig »petechier« (ɔ: blodflekker), »pestflekker« og »koppear«. Nu har Absalon Pederssøn paa det ene sted ogsaa den latinske benævnelse »febricum lenticulis«[1], hvorav dog kun kan sluttes, at det dreier sig om en av feber ledsaget utsletssygdom. Vi kommer følgelig ikke sakens løsning synderlig nærmere derved. Vistnok kan der av de faktiske anførsler hos Absalon sluttes, at det dreier sig om en farlig, undertiden dødelig, sygdom, der dog synes at ha et kort forløp, idet den unge Absalon angivelig blot har været syk 1 uke, da han blir frisk igjen. Endelig synes der at være tale om en fortrinsvis hos børn eller yngre personer optrædende lidelse.
Det ligger nær at sammenstille et ord med ganske tilsvarende betydning, hvilket findes brukt av Jens Nilssøn, med det ovennævnte »sprinkelsot«. Han omtaler nemlig fra sine visitatsreiser i Baahuslen og Borgesyssel i aaret 1597 en sygdom, som han kalder »fleckesotten«[2], og hvorav ved denne anledning en voksen kvinde er angrepet. Det heter uttrykkelig, at »hun vaar megitt siug aff fleckesotten«. Videre oplysninger indeholdes derimot ikke, saaledes at der altsaa ingen beskrivelse av sygdomssymptomerne forefindes. Navnet alene involverer, blot en med pletter i huden forbunden sygdom. Det tilsvarende tyske ord »Flecksucht« betegner ifølge Höfler[3]
