ikke saa klart betegnet, at man derav kan trække sikre slutninger m. h. t. sygdommens virkelige beskaffenhet. Der tales meget om, at sygommen »tagher folket sworlighe i hoffwd, ben och i rygh«, og at folk »gha plath aff vithet« (ɔ: gaar rent fra sans og samling). Der uttales ogsaa som en mulighet, at sygdommen i ét tilfælde skyldes »nogen spikemath«, som den syke har nydt. Imidlertid gir naturligvis disse løse antydninger heller ingen sikre holdepunkter for en nogenlunde sikker bedømmelse av, om der virkelig i dette tilfælde har dreiet sig om den ovennævnte flektyfus. Vistnok er Mansa ogsaa her tilbøielig til at anta dette, og i og for sig kan heller ingen særlige betænkeligheter fremsættes derimot. Men det kan ikke negtes, at det blot blir en viss sandsynlighet herfor, og intet mere. Dog skal det indrømmes, at de andetsteds i Norden herskende sygdomsforhold gir en viss støtte for antagelsen av, at det virkelig har været flektyfus, som der i nævnte brev sigtes til.
Endelig foreligger der i litteraturen endnu et sygdomsnavn, som i denne forbindelse ikke er uten betydning, nemlig ordet »pletsot«. Dette skal forekomme i de Islandske annaler[1], uten at jeg imidlertid har kunnet finde det. Heller ikke gir ordbøkerne (Fritzner, Cleasby-Vigfusson) nogen oplysning derom. Men ordet er av en dansk læge, dr. Schierbeck, anset som muligens sigtende til syfilis’s optræden paa Island, noget jeg dog ikke
- ↑ Iflg. et brev fra den danske læge paa Island, dr. Schierbeck i Reykjavik, av 8 mai 1890, til prof. E. Lesser i Leipzig, trykt under overskriften »Syphilis auf Island« i »Archiv für Dermatologie und Syphilis«, 23. Jahrg., 1891, s. 37. Der oplyses dog intet om kildestedet i de Islandske annaler. Jeg har forgjæves søkt ordet i Storms utgave av disse.
Alfssøn, blev senere gift med Svante Nielssøn Sture, hvis elskerinde hun først hadde været.
