kan erklære mig enig i, omendskjønt der under henvisning til Höflers ovennævnte oplysning om det tyske »Flecksucht« altsaa kan paavises en analogi hertil i det tyske sprog for dette sidste ords vedkommende.
Som resultat av denne sproglige undersøkelse av de tre ord, sprinkelsot, flechesot og pletsot, kan – som antydet – intet sikkert utledes m. h. t. den sygdomstilstand, som i tilfælde har været betegnet ved disse navne. Saa længe nemlig sygdomsnavnene blot foreligger i litteratursproget uten de supplerende sygdomsbeskrivelser eller med ufuldstændige saadanne, saa længe maa ogsaa identificeringen med nutidsbetegnelser av de samme sygdomme være usikker. Dog er det – som fremhævet – av almindelige medicinsk-historiske aarsaker ikke usandsynlig, at der virkelig bak disse navne skjuler sig den samme lidelse, som vi nu kalder flektyfus. Særlig synes denne antagelse rimelig likeoverfor det i litteraturen utenfor Norge hyppig optrædende ord »sprinkelsot«.
En sygdom, som kaldes »blodsott«, omtales dernæst to gange av Jens Nilssøn som en farlig og hurtig til døden førende lidelse. Saaledes heter det i december 1596[1], at paa gaarden »Løgen« i nærheten av Lørenskogen, altsaa ikke langt fra Kristiania, »en dreng var nylig dødt aff blodsott, och berettes at hand laa ickon 3. dage siug«. Og i 1597 nævnes[2] en ung pike, som »døde vdj Oddeuald (Uddevalla) aff den farlige siugen blodsott nu forgangen Tisdag den 9 Augusti«. Her sigtes utvilsomt til den sygdom, som vi nutildags hos os – efter tysk mønster? – benævner »blodgang« ɔ: dysenteri. Vi finder hos den før nævnte danske Christiern Pederssøn i hans lægebok for 1533 begge ord, baade blodsot og
