blodgang, brukt iflæng i det kapitel, hvorunder han omtaler denne lidelse[1]. Men det fremgaar av dette, særlig efter den maate, hvorpaa han tilraader at behandle sygdommen, at der sigtes til dysenterien. Ellers betegner nemlig, som bekjendt, »blóðsótt« i oldnorsk d. s.s. bibeloversættelsens »blodflodd« ɔ: forsterket menstruationsblødning[2]. Der synes følgelig at ha indtraadt en ændring i ordets betydning efterhvert, likesom ogsaa denne vaklen gjør sig gjældende allerede hos Christiern Pederssøn. Endnu mere fremtrædende blir den sproglige usikkerhet paa dette omraade, naar man ser hen til den eiendommelige forbindelse, hvori Absalon Pederssøn bruker ordet blodgang, idet han sigter til en ganske anden sygdom. Det heter nemlig i dagboken[3], 19 septb. 1565: »Døde erlig mand Jens Stolsuend, – – –, aff blodgang, som løb gennom piben[4]. oc haffde hand same siugdom it halfft aar eller mere.« Her kan der efter sammenhængen kun være tale om én slags sygdom, nemlig den s. k. hæmaturi (»blodpis«), en lidelse, som ingenting har med dysenteri som saadan at gjøre, men oftest beror paa en eller anden blære- eller nyresygdom, f. eks. sten- eller svulstdannelse i ét av disse organer. Det ligger muligens nærmest i denne forbindelse at tænke paa blære-
- ↑ Cap. 73.
- ↑ Slg. forf.s Altnordische Heilkunde, særtryk, s. 91 og s. 108. Det er derfor uheldig, naar Steinar Schjøtt i sin Dansk-norsk ordbog av 1908 oversætter blodgang med blodsott, da dette ord ogsaa opføres som oversættelse av det bibelske blodflodd. Ordet blodsott opføres ikke hos Aasen eller Ross.
- ↑ Lib. Cap. Berg., s. 110.
- ↑ Oplyses i en note at bety »det mandlige lem«, altsaa i denne forbindelse betegnelse for urinrøret. Ordet er d. s. s. tysk »Pfeife« ɔ: en pipe. Slg. Höfler: Deutsches Krankheitsnamenbuch, s. 463. Kan ogsaa betegne luftrøret.
