III i 1545 hadde ladt opføre et nyt St. Jørgens hospital i Bergen[1], hvor der følgelig maa ha hersket mangel paa plads til de spedalskes forpleining. Alt dette synes at tyde paa, at sygdommen ikke var avtat synderlig i Norge, noget, der ellers var tilfældet i Danmark[2]. Den har, som videre bekjendt, været ret utbredt, særlig paa Vestlandet like op til omkring midten av forrige aarhundrede, da der under ledelse av prof. W. Boeck og overlæge Danielssen optoges et kraftigt arbeide for dens bekjæmpelse. Resultaterne herav har været særdeles tilfredsstillende.
»Syfilis« optrær i Norden i 16de aarhundrede under forskjellige navne, hvorav de almindeligste vel er »frantzoser« og »pochker«[3]. Vi træffer ogsaa disse benævnelser hos Absalon Pederssøn, f. eks. under omtalen av »mester Hans badsker«s død 6 novbr. 1565[4]. Det heter her: »Døde m. H. b., icke aff pestelentze, men aff annen induortis siugdom, hand spyttede megit blodt, mange meente det var pocker.« Nu er hertil at bemerke, at det angivne symptom, »blodspytning«, ikke i og for sig taler for den antagelse, at det dreiet sig om en sygdom som syfilis. At det paa den anden side neppe er forfatterens mening i dette tilfælde at hentyde til »kopperne«, hvilket ord jo er det samme som »pokker«[5], synes at fremgaa derav, at forfatteren omtaler denne sygdom gjentagne gange, men altid under navnet »smaapocker«, som senere omtalt. Paa et andet sted i Bergens kapitelsbok[6] forekommer ifølge utgiverens, N. Nico-
