laysens, antagelse, en omtale av syfilis under navn av »frantsoser«, skjønt der netop paa vedkommende sted er en lakune i manuskriptet, som dog med størst sandsynlighet netop utfyldes av det nævnte ord. Der er nemlig tale om en avdød skjøge, Marin Kastibrog, om hvem det heter: »var hun full aff .........., hvilke hun fick aff hennis løsagtighed, dog hun hafde sin egte mand«. Her gjør sammenhængen det høist sandsynlig, at der virkelig er tale om syfilis, likesom antallet av utfaldne bokstaver netop svarer til antallet i det antagne sygdomsnavn. Ordet »frantzoser« findes nu ganske vist et andet sted i Nicolaysens utgave av Bergens kapitelsbok[1]; men det er under omstændigheter, som utelukker, at Absalon Pederssøn selv har skrevet stedet ned, idet det forefindes i Fredrik d. 2den’s ordinans av 19⁄6 1582, altsaa i et dokument, der er senere end Absalons død. Det er følgelig i en dansk kgl. forordning, at dette ord findes, og det er ellers vel bekjendt, at ordet bruktes i Danmark.
Imidlertid findes der hos Absalon én gang brukt et ganske andet ord, som vistnok maa antas at betegne syfilis. Det heter nemlig under 16 mars 1571[2]: »Døde Elzebe Jnguolsches dreng aff en ny sot, heder knechtesot, som de førde fra Danmarck.« Et saadant eller lignende ord kan ikke ses at ha været brukt i dette sidste land. I hvert fald indeholder Kalkars og Molbechs ordbøker ingen oplysninger derom. Men Höfler[3] oplyser følgende: »Knecht = penis. – – Lands-Knecht = Frantzosenkrankheit.« Forklaringen av denne betydning ligger i det slette rygte, som landsknegtene særlig i 16de aarhundrede almindelig hadde. De var med god grund anset for at være
