en av de virksomste kilder til sygdommens sterke spredning utover de europæiske lande i det 16de aarhundrede. Ganske vist er det i Absalon Pederssøns ovennævnte anførsel noget paafaldende, at der tales om en ny sygdom, og at den er indført fra Danmark. Men paa den anden side ligger den antagelse nær, at det dreier sig om et rygte, som er kommet ham for øre, og som han har nedskrevet uten videre kommentar og uten at anstille nogen efterspørgsel efter enkeltheter. I hvert fald synes det vanskelig at la sig opstille nogen anden forklaring av ordet »knechtesot«, især da altsaa en saadan bruk som nævnt av ordets første del er kjendt andetstedsfra.
Det er dog av en viss interesse at nævne den parallel, som vi har fra vor tid i Sætesdalen, nemlig ordet »syllattersjukjen«[1], altsaa direkte oversat »soldatersygdommen«, der ifølge Skar brukes til at betegne nervefeber eller tyfus. Nu er imidlertid forholdet det, at denne sidste sygdom fortrinsvis har hat ord for at utbredes med rekrutterne paa en tid, da syfilisen allerede hadde tapt sin karakter av en fortrinsvis »soldatersygdom«. Der kan derfor intet være til hinder for, at man i tidligere tid leilighetsvis ogsaa i vort land har kunnet benytte et ord som »knechtesot« om syfilis. Det er jo selvsagt et laaneord og forekommer vistnok neppe ellers i litteraturen[2].
Den sygdom, som vi nu kalder »kopper« (variola) eller av og til »barnekopper«, skjønt sygdommen ingenlunde alene angriper børn, var allerede i oldnorsken kjendt
- ↑ Skar: Gamalt or Setesdal, I, s.62, Slg. forf.: »Folkemedicin i Setesdalen«, i Maal og minne, 2. h. 1909, s. 68.
- ↑ I dr. med, L. Fayes nyeste arbeide: »Om syfilis’s epidemiske optræden i Europa i slutn. af femtende aarh.«, Kristiania 1909, s. 36, omtales blot ovennævnte sted hos Absalon Pederssøn, hvor ordet »frantzoser« er utfaldt i manuskriptet.
