under navnet »bólusótt«, et navn, som endnu er bevaret i det norske folkesprog[1]. Men de geistlige forfattere i det 16de aarhundrede i Norge betjener sig, forsaavidt som de i det hele omtaler kopperne, av et andet ord end folkesprogets, nemlig av betegnelsen »smaapocker«, der findes flere gange hos Absalon Pederssøn. Der har ifølge hans dagbok[2] hersket en mindre koppeepidemi i Bergen, særlig i april 1572. Han anfører nemlig under 2 april d. a.: »Begrauen en mand, fød i Ferø, – –, døde han aff smaapocker, huilcke som regere fast i dette ny aar udj Bergen, oc mange dø aff dem. Hans Taraldsson, en borger meer en femti aar gamel, ligger siug i dem. Under 3 april heter det: »Døde lagmand Axils frilledotter i smaapocker.« Og endelig under 5 april: »Udi denne maaned nogle lig huer dag, døde [af sm]aapocker.« Vi ser følgelig av disse bemerkninger, at sygdommen heller ikke dengang utelukkende angrep børn, men ogsaa ældre personer, og at dødeligheten av sygdommen synes at ha været ret stor. Sandsynligvis har det her dreiet sig om en lokal epidemi[3].
Skjørbuk var en gammel sygdom i Norden i 16de aarhundrede[4]. Den omtales hverken av Absalon Pederssøn
- ↑ Sig. forf.’s Altnordische Heilkunde, s. 87. Det kan være av interesse at tilføie, at denne sygdom synes at være den eneste, hvortil man med nogen sandsynlighet kan mene at finde en allusion i et middelalderligt kunstverk i Norge. Det er i et hode fra korgesimsen i Throndhjems domkirke, antagelig stammende fra omkr. 1200. Se Harry Fett: Billedhuggerkunsten i Norge under Sverreætten, 1908, s. 47, fig. 73: »Koppearret maske«.
- ↑ Liber Capituli Bergensis, s. 264.
- ↑ Mansa, l, c, s. 209, nævner intet om kopper andetsteds i Norden i dette aar.
- ↑ Om dens forekomst i middelalderen se forf.’s Altnordische Heilkunde, s. 93.
