saa hart angreben at hand vaar saa gaat som død, saa at de lagde hannem ned paa straa, och laa der en 1⁄2 dag. Der effter bleff hand noget tilpas. Och er endnu noget tilpass, dog iche saa at hand i nogen maade kand giøre tienniste. Thj maalit slar hannem feyll.«[1] Et meget hurtig indtrædende dødsfald av apoplexi er det vistnok, der beskrives av samme forfatter i 1597[2] som indtruffet paa hans visitatsreise paa Romerike, i Odalen og Solør. En mand blir syk ved middagstid i en slæde »lige som hand schulle fantisere«. Det heter videre: «Paa veyen begynte siugen at tage hannem ydermere, saa att hand strechte vd hender oc føder och miste strax maalit.« Han dør saa om aftenen.
Hvad først selve ordet »popelsi« angaar, er vistnok den av Höfler[3] givne forklaring den rigtige. Ordet skrives paa mange maater av de forskjellige læge og lærde forfattere; Höfler opfører saaledes »popelsucht«, »popelsie«; fra 15de aarhundrede »poppelsucht«; ifølge Diefenbach ogsaa »popelsy« i aaret 1440 o. fl. Ordet er avledet av det græske »apoplexia«, idet a’en er faldt væk; men folkeetymologien har søkt en tilknytning til ordet »Popel« eller »Pöpel«, som ifølge samme forfatter er en hus- eller skovaand, der i folketroen har spillet en meget stor rolle ogsaa som sygdomsdæmon[4].
Mens »popelsi« er en populær benævnelse paa den pludselig indtrædende hjerneblødning, apoplexi, betegner det fremmede ord »paralysis«, som ogsaa én gang paa-
