træffes hos Absalon Pederssøn, den efterpaa opstaaede lamhet. Her hadde oldnorsken en oversættelse »limafall«[1], som imidlertid synes at være gaat tapt senere, da noget saadant ord ialfald ikke findes opført hos Aasen eller Ross. Det er under omtalen av den ovennævnte biskop Geble Pederssøn, at Absalon ved en senere anledning i sin dagbok[2] omtaler de jertegn, som gik forut før Gebles sygdom. Her heter det da, at han »bleff kranck oc fal udi paralysin«. Det er, som det synes efter sprogbruken hos Absalon, av ham benyttet som et synonym for »popelsi«.
Det vil endelig være av interesse at gi nogle antydninger om, hvorledes man i hin tid forsøkte at behandle enkelte sygdomme, saavidt vore tidt nævnte kilder oplyser noget derom. Der fandtes dengang, som allerede tidligere antydet, neppe videnskabelig utdannede læger i Norge, ialfald ikke til stadighet. Muligens dog saadanne leilighetsvis ogsaa forekom hos os, saasom ved kongebesøk o. lign. Man hjalp sig med »bartskjærere«, altsaa barberer, som ogsaa utøvet den haandverksmæssige »lille kirurgi«, d. v. s. utførte kopsætning, aarelatning, iledsætning og lignende operationer. Saadanne bartskjærere nævnes ogsaa hyppig hos Absalon[3]. Hvorledes man i tilfælde forsøkte at hjelpe sig, naar man maatte greie sig uten assistance av en saadan bartskjær, faar man et eiendommeligt indtryk av éngang, da Absalon omtaler et selv-
- ↑ Se forf.’s »Altnordische Heilkunde«, s. 117.
- ↑ S. 73, under 7 april 1564.
- ↑ Saaledes Hans Bartsker s. 52, s. 53 o. m. fl. st.; Thomas Bartsker, raadmand i Bergen, s. 93 o. fl. st. Ogsaa flere andre bartskjærere nævnes. Den første læge i Bergen, hvis navn sikkert kjendes, er Henrik Høyer, som nedsatte sig der i 1593. Slg. forøvrigt: J. Scharffenberg: Bergens stadsfysikat, særtryk av Norsk magazin for lægevidenskaben, 1904, s. 10.
