mordsforsøk[1]. En person ved navn Henrick Lutter stikker sig med en kniv paa sin gaard etsteds utenfor Bergen. Han maa paa grund av storm bli liggende hjemme i 5 dage; »oc de stucke it stycke flesk i saared, indtil han kom til baskeren«, heter det herom. Om han slipper helskindet fra denne affære, oplyses ikke, da han kun nævnes denne ene gang. Men der er neppe nogen grund til at tvile derpaa. At disse bartskjærere i enkelte tilfælde ikke vek tilbake fra at foreta større operationer, fremgaar bl. a. av et sted, hvor det likeut fortælles om en amputation av et ben, rigtignok med døden tilfølge. Det heter nemlig under 28 april 1569 i dagboken[2]: »Jelle, een Hollender, døde, som hafde først brut hans been i tw (ɔ: itu), oc wart ille tillægt, da hans been bleff affsagit, døde han der aff, onde bardskere forderuede honnom.« At disse bartskjærere ogsaa behandlede andet end kirurgiske sygdomme i vor forstand, fremgaar bl. a. av den før omtalte episode[3] under byldepesten, da det heter, at »barskeren slo hul paa bylden« hos Absalons egen søn. Og om en anden pestpatient heter det likefrem, at »badskeren leger hanom«.[4]
At den lægehjelp, som disse bartskjerere kunde yde, ikke altid tilfredsstillede høierestaaende personers fordringer, faar vi bl. a. et indtryk av gjennem den før nævnte oplysning om presten Peder Giertsøn, som reiser til Holland for at søke lægedom for sin spedalskhet[5]. At dette ikke førte til noget, vil ikke overraske nogen i nutiden, da man anser denne sygdom som praktisk talt uhelbredelig. Men Absalon Pederssøn skylder paa de »drycker«, som han
