Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, sjette Bind (1910).djvu/433

Denne siden er ikke korrekturlest
429
NOGEN MEDICINSKE FORHOLD I NORGE I 16DE AARHUNDREDE.

utelukket, at der kan være tale om en anden forklaring, noget i overensstemmelse med hine fiskeben.

En anden slags stene, hvortil der forekommer en eiendommelig hentydning i et brev[1] fra Hans Michelssøn av 1312 1527 til kong Christiern II, er dadelstene, altsaa kjerner av almindelige dadler. Der nævnes »thee dadelstene, som Sygbrit bruchte til quinne brøster.« Den Sigbrit, der nævnes, er Dyvekes mor; hun var meget bekjendt for sin syslen med lægekunsten[2]. Hvad der i ovennævnte forbindelse sigtes til, fremgaar vistnok av et sted i Christiern Pederssøns lægebok[3], hvor der under overskriften »Om nogen pines met barn« gis følgende raad: »Da maa de som ære der hoss skaffue Dadel stene smaa oc giffue hende dem ath dricke meth vin, det hielper hende megit vel.« Vi har her at gjøre med et middel, som ogsaa nutidens folkemedicin ialfald i visse lande kjender og benytter, om end i andet øiemed end det ovennævnte. Saaledes meddeler Fossel[4] fra Steyermark følgende: »Ein Dattelkern, dem Kinde umgehangen, schützt vor dem Fallen.«[5] Det dreier sig følgelig om et av de utallige midler, hvis anvendelse i fortidens sygdomsbehandling gaar igjen fremdeles i nutids folkemedicin.

At aquae vitae var kjendt som lægemiddel i Norge I begyndelsen av 16de aarh., fremgaar bl.a. av et brev[6] fra Esge Bilde av 134 1531 til erkebiskop Olav i Throndhjem. Han sender denne sidste »nogit watn som kallis aqua vite och hielper szamme watn for alle hande kranck-

  1. Diplom. Norveg., XI, s. 527.
  2. Slg. Mansa, Folkesygdommenes Historie etc., s. 334, note 2.
  3. Cap. 95.
  4. Volksmedizin und med. Aberglaube in Steyermark, Graz 1886, s. 67.
  5. ɔ: mot epilepsi.
  6. Dipl. Norv., XI, s. 631.