dom som ith menneske kandt haffue indvortis.« Den sies forøvrigt at være tilsat forskjellige urter.
Av hvad beskaffenhet den »purgatz« (ɔ: avføringsmiddel) har været, som Christofer Throndssøns datter, Anne, den berømte skottefrue, jarlen av Bothwells tredie kone, tillaget egenhændig for mester Absalon Pedersson selv[1], er ikke godt at vite; men det maa ha været et kraftig middel, da det heter derom: »Wart m. Absalon hastelig syg aff en purgatz, som han tog til sig, oc frw Anne, Christofer Throndsons datter, hafde den bereed, besuimede hand fem ganger, oc hans ganske legome pusnede[2] op, som om han hafde werit befengit med pestilentze.« Ordet purgatz er en fortysket gjengivelse av det latinske purgatio (verbet purgare = at rense), der betegner legemets renselse ved uttømmelse av ekskrementerne[3]; det kan altsaa direkte gjengis med »bruk av avføringsmidler«. En saadan kur forbandtes ofte med aarelatning eller kopsætning og var hele middelalderen igjennem en yndet behandling for mangeslags sygdomme. Den naaet maaske sin høieste »blomstring« i det 17de og delvis ogsaa i det 18de aarhundrede. Særlig i Frankrike faar vi gjennem samtidige vidnesbyrd, bl. a. gjennem Molières komedier, specielt »Le malade imaginaire«[4], et sterkt indtryk av klystersprøitens store rolle i lægekunsten[5]. Men at methoden ogsaa i Norden nød anseelse, om end kanske ikke i den utstrækning som andetsteds, kan vi vel anta med sikkerhet. I hvert fald har vi vidnesbyrd ogsaa herfra om, at man benyttet purgering som
