Humle (humulus lupulus Lin.) er som bekjendt en vildtvoksende Plante i vort Land. Den forekommer hist og her paa varme Steder, i Urer og lignende, gjennem hele Landet i de lavere Egne lige til Helgeland og Snaasen. I det sydlige Norge skal den stige til omkring 1700 Fod over Havet[1].
Det kan ikke nægtes, at der er meget, som taler for, at Humlen er en oprindelig vildtvoksende Plante i Landet. Den hører efter Blytt til den Klasse Planter, som har overlevet den sidste Istid, og som nu lever som Vidner om en varmere Tid i Landet. Det er ogsaa sikkert, at Planten forekommer i vort Land allerede meget tidlig i vor Historie, og at vi kan følge den tilbage henved 1000 Aar.
Men der har dog hævet sig Røster mod denne Opfatning, og det af ingen mindre end den store Linné, som i 1766 paastod, at Humlen sammen med flere Kjøkkenplanter var kommen til Norden i Folkevandringens Tid fra Rusland. Den var ukjendt for de gamle og indført i de barbariske Aarhundreder, da vore gothiske Forfædre besatte Italien, hvilke uden Tvivl førte sine Kjøkkenvekster
- ↑ Blytt, Flora; og Schübeler, Virid. norveg.
