Humle, idet den vel særlig havde for Øie den forøgede Landskyld, som den kunde vente sig.[1]
I 1447 skjænkede Margreta Strangesdr. en Humlegaard til Mariakirken i Tønsberg for Bønnehold[2]. Fra Tønsberg haves mange Vidnesbyrd i Diplomerne om Humlehaver; skal man dømme herefter, maa Humledyrkningen have været meget almindelig i Tønsberg i Middelalderen. I 1481 skjænkede Sognepresten ved Vor Frue Kirke og St. Petri Kirke i Tønsberg en Del Gods til Vor Frue Kirke og skulde derfor have fri Bolig med tilhørende Humlehave[3]. I 1506 kundgjør Lagmand Jon Jonsen i Tønsberg, at Jens Lauritsen solgte sin Gaard, Gautegaard med tilhørende Humlegaard[4]. I 1510 skjænkede Hustru Gunhild, Raadmand Eyvind Olsens Kone, sin Del i Humlegaarden Skolten til St. Petri Kirke[5].
Fra Sande Prestegaard, Sandeherred, har vi et Vidnesbyrd om Humlegaard fra 1446. I et Forhør om et Jordstykke, som havde tilhørt Prestegaarden, omtales et Humblestæde[6].
Fra Bergs Prestegjæld i Smaalenene har vi et Diplom af 1474, hvor Humlehagen omtales paa Gaarden Ruminæ (Remmen)[7].
Ikke alene de geistlige Stormænd, men ogsaa de verdslige Høvdinger søgte at fremme Humledyrkningen blandt Folket ved Paabud. Saaledes byder Norges Riges Raad i 1490, at hver Skattebonde skulde lægge aarlig 6 Humlekuler paa sin egen Eiendom.
