Vi har endnu et Vidnesbyrd om, hvorledes Geistligheden
søgte at fremme Humledyrkningen i Landet. Der
er os levnet nogle Optegnelser af Biskop Olaf Torkjellsen
i Bergen, vistnok nedskrevne i Anledning af Rigsmødet
i Bu 1533; det var Spørgsmaal, som Biskopen agtede
at bringe frem paa Mødet. Deriblandt var ogsaa: ath
sætiæ humble. Biskopen ønskede rimeligvis at faa udfærdiget
et almindeligt Paabud herom[1]. Omtrent fra samme
Tid er en Fortegnelse over, hvad der fandtes i Klostret
paa Tautra, da det rømmedes. Her opføres bl. a. 2 Td.
Humle[2]. Dersom vi vidste med Sikkerhed, at dette var
hjemmeavlet Humle (fra Klosterhaven), da vilde det have
været et vigtigt Bidrag til vort Kjendskab til nævnte
Haver. Det er rimeligt, at Humlen var Brødrenes egen
Avl; men sikkert er det ikke.
Af den gamle Hamars Beskrivelse sees, at Humlehaver var almindelige i Hamar i Slutningen af Middelalderen og Overgangen til den nyere Tid. Saaledes havde St. Olafs Kloster baade Frugthaver og Humlehaver efter Beskrivelsen. Hver Gaard fra Kannikegaarden og til Kommunet havde sin Urtehave, siger den gamle Forfatter, og her har der uden Tvivl vokset Humle. Hver Gaard i Klosterstrædet havde sin Kaalhave, Urtehave, Æblehave, Kirsebærhave og Humlehave. Biskopen havde sin Æblehave overfor Hamar Gaards Port, og udenfor den laa hans Humlehave. Idet Forfatteren omtaler Hamar Bys Herlighed i de svundne Dage, siger han: der var skjønne Frugthaver, – – der var Humlehaver, Kaalhaver, Æblehaver og Kirsebærhaver[3].
Der er saaledes ikke saa faa Vidnesbyrd om Humleavl i Norge i Middelalderen, og vi har seet, at baade den
