tid nævnes ikke Humle eller Humlegaard i Beskrivelsen over Haven, saaledes som Edv. Edvardsen har overleveret os den, og som uden Tvivl hviler paa Absalon Pedersens Beretning. Derimod findes Humlehave omtalt i Bispegaarden, i den Beskrivelse af Haven under Biskop Nils Randulf, som Edvardsen har leveret[1]. Randulf var Biskop i Bergen 1665–1711. Naar der paa hans Tid var Humlehave i Bispegaarden, saa er det høist sandsynligt, at det havde været saa i lange Tider, lige fra Geble Pedersen og endnu længere tilbage.
Som vi ovenfor har seet, havde Styrelsen allerede tidlig sin Opmærksomhed fæstet paa Humleavlens Betydning for Landet og søgte at fremme den ved Lovbud. Denne Bestræbelse maatte finde endnu gunstigere Betingelser i Enevældets Dage, da det blev en Troessandhed, at »vi alene ved, hvad der tjener til vore Rigers Gavn«, og da det syntes enhver uimodsigeligt, at Lovbud var den letteste Maade til at fremme en hvilkensomhelst Sag paa. Vi finder derfor ogsaa, at ikke før var Kongen bleven udrustet med sit »absolute dominium«, førend han griber Tanken om at ophjælpe Humledyrkningen i Landet.
I 1661 nedsattes der en meget mandstærk Landkommission, eller rettere 10 forskjellige Kommissioner, en for hvert Lagdømme, for at undersøge Landets finansielle Tilstand, indrette Jordebøger over alt offentligt og privat Jordegods, anstille Efterforskninger efter det af Regjeringen pantsatte Gods, at indhente Oplysninger om Skovenes Tilstand, om Tolden, at taksere alle Huse og Eiendomme osv. Det gjaldt om at skrabe sammen Penge, da Rigerne naturligvis var kommen i stor Gjæld ved Krigen. For-
- ↑ Se Sagen og Foss, Bergens Beskr., S. 415. I Nicolaysens Gjengivelse er Humlehaven udeladt.
