Man vil heraf se, at det i dette Amt var væsentlig
Indre Sogn, som dyrkede Humle.
I Nordhordlands Fogderi nævnes intet om Humleavl.
Om Voss har jeg ikke nogen Oplysning; Matrikulen mangler (?).
I Søndhordland findes ikke saa faa Humlehaver. Saaledes var der i Os 12, i Strandvik 14, i Kvinnherred 6, i Strandebarm 6, i Skonevik 3 og i Etne 1.
Hardanger var den Egn paa Vestlandet, som havde de fleste Humlehaver. Jondal havde saaledes 18 Humlehaver, medens 13 Gaarde havde faaet Paalæg om at plante Humle. I Øystesø Skibrede, hvor Humledyrkningen var mest udbredt, havde 66 Gaarde Humlehaver, og om 17 Gaarde er det bemærket, at Humlen ikke vil vokse der. Kun 4 Gaarde havde faaet Paalæg om at plante. Intet Skibrede paa Vestlandet stod saa høit som dette i Humledyrkning. I Ullensvang havde 80 Gaarde Humlehaver, 30 havde faaet Paalæg om at plante, og 33 manglede naturlige Betingelser. I Røldal var der ingen Humlehaver; ligesaa i Eidfjord. I Ulvik havde 21 Gaarde Humlehaver, og 20 havde faaet Paalæg om at plante. 14 manglede naturlige Betingelser. I Granvin var der kun 5 Gaarde, som havde Humlehaver, og kun 4, som havde faaet Paalæg om at plante. De fleste Gaarde synes at have manglet naturlige Betingelser (hvad der naturligvis ikke var Tilfældet).
Hardanger er saaledes i dette Amt det Strøg, hvor der paa denne Tid dyrkes mest Humle. Især udmærker Vikør og Ullensvangs Prestegjæld sig.
Her nævnes ingen Humlehaver.
