Bjugn og Aafjorden havde ingen Humlehaver. Stadsbygden og Rissen havde 37 Gaarde med Humlehaver.
Søndre Trondhjems Amt viser sig, sammenlignet med de øvrige Amter, at staa meget høit, hvad Humledyrkning angaar, ligesom Kommissionen har taget det dem givne Opdrag baade med Alvor og med fuld Forstaaelse af Forholdene.
I Stør- og Værdalens Fogderi staar Værdalen øverst med 94 Gaarde, som har Humlehaver, Skogn (Alstahaug) havde 70. Størdalens Prestegjæld havde 63. Frosten med Aasen 29. Om Gaarden Laugsten findes den interessante Oplysning, at der fandtes en Kirsebærhave, som betalte en Afgift til Logtu Kirke, men tilhørte Borgermester i Trondhjem Anders Hellekands Børn og Arvinger. Forrens Tinglag havde 130 Gaarde med Humlehaver.
I Inderøen fandtes en Mængde Humlehaver. Inderøens Prestegjæld havde saaledes 36 Gaarde med Humlehaver, Ytterøens 29, Beitstaden 72, Stod 102, Sparbu 140, Snaasen 4.
Det maa vække Forundring, at Inderøen kunde staa saa høit i Humleavl, naar man tænker paa Beliggenheden. Det hørte til de Egne i Landet, som stod høiest.
I Namdalens Fogderi omtales ikke Humlehaver, og der gives intet Paalæg om at plante Humle.
Til ovenstaaende maa bemærkes, at jeg ikke har kunnet finde Matrikler for enkelte Bygders Vedkommende. Det skulde dog være besynderligt, om saa vigtige og i sin Tid meget brugte Skrifter skulde være forsvundne.
Med Hensyn til Gaardene og deres Antal maa jeg gjøre opmærksom paa, at som Regel omfatter Gaarden et Matrikulnummer, og der er som oftest 2 eller flere Brugere paa hver Gaard. Vi maa derfor antage, at naar det
