siges, at der var Humlehaver paa Gaarden, menes derved i Almindelighed, at hver Bruger havde sin Have. I enkelte Tilfælde er det udtrykkelig bemærket, at der var flere Humlehaver paa Gaarden.
I de fleste Tilfælde følger Matrikulen Skibredeinddelingen, uden nogen anden Inddeling. Men ofte findes ogsaa Prestegjældsdeling eller Sognedeling, tildels uden Skibredeinddeling. De forskjellige Kommissioner har fulgt forskjellige Principer.
Matriklerne af 1667 og følgende Aar er af meget stor Betydning, naar det gjælder om at lære Fortiden at kjende. Ved Siden af Presternes Mandtal af 1664 er de i Virkeligheden de vigtigste historiske Kildeskrifter, vi har fra denne Tid; de burde for længe side have været udgivet.
Det i 1665 givne Paalæg om Plantning af Humle har antagelig virket ud over Landet. Det er ialfald sikkert, at det Paabud, som i 1661 blev givet Landkommissionen, gjorde Virkning; thi i Matrikulen af 1667 heder det gjentagende, at Humlehave nylig var anlagt, og det er uden Tvivl skeet netop paa Grund af det nævnte Paabud i 1661. Det er da ogsaa fuld Grund til at antage, at det i 1665 givne Bud, som formentlig blev indskjærpet overalt paa Tingene og ved de Møder, Matrikulkommissionen holdt med Folket, ogsaa bar Frugt i de nærmest følgende Aar.
Regjeringen havde vistnok for Øie med sit Paabud om Humleavl at øge de kongelige Indtægter, nemlig gjennem Tiende; men det har neppe lykkedes. Jeg kjender kun eet Eksempel paa et Tilløb i denne Retning, idet Sognepresten i Ullensvang Peder Løgil i 1657 i sin Tiendebog ogsaa opførte Tiende af Humle; men det førte ikke til noget.
I det enkelte at paavise, hvorledes Humledyrkningen i den følgende Tid gik fremad, lader sig ikke gjøre, da
