nøiagtige Oplysninger mangler. Rimeligvis har den udbredt sig videre og videre; men det gik smaat, og man avlede kun til eget Brug paa de fleste Steder.
Pontoppidan skriver i sin Norges naturlige Historie[1]: Man finder Humlehaver overalt i Syd og i Nord, dog de bedste paa Hedemarken og i Solør. Ogsaa paa Søndmør havde han seet god Humle. Lignende almindelige Udtalelser kan man finde ogsaa hos andre topografiske Forfattere; men de giver saa liden Oplysning. Forfatteren Thaarup[2] nævner Toten, Hedemarken, Grue i Solør, Hardanger, Surendalen og Folden (?) som de bedste Humlebygder.
I det følgende skal jeg fremdrage en Del Vidnesbyrd fra trykte og utrykte Skrifter, idet jeg gjennemgaar de forskjellige Amter og følger Ordenen ovenfor.
I Romsdals Amt omtaler, som vi hørte, Pontoppidan Humlehaverne paa Søndmør. Presten Strøm, som kort efter skrev sin berømte Søndmørs Beskrivelse, omtaler i denne Humledyrkningen paa Søndmør[3]. Humle plantes vel paa adskillige Steder, men fornemmelig i Søkelvens og Strandens Sogne og allermest i Sunelvs-Bygden, hvor man ei alene avler Humle til egen Fornødenhed, men endog til at sælge, og det undertiden saa meget, at de aarlige Skatter dermed kan betales. Paa visse Steder lægger man sig til Æblehaver istedenfor Humlehaver, skjønt de sidste er uden Tvivl fordelagtigere end de første. Senere fremhæver han især Nordalen[4].
I Romsdalen levede og virkede de bekjendte Havedyrkere Fogden Eg, Fader og Søn, paa Gjermundnæs samt Provst Erik Røring paa Veø; disse søgte uden Tvivl
