ogsaa at fremme Humleavlen. I Bulls Beskrivelse af Molde omtales Reknæs og Humlehaven »ved Toppen af Bakken«, hvor der avledes 2 Voger Humle. Desuden nævnes en Humlehave »ved Foden af Fjeldet.« Disse Haver er antagelig anlagt af General-Auditør Koren. Vi kan endvidere med Sikkerhed gaa ud fra, at der fandtes Humlehaver paa alle Herregaarde indover fra Moldegaard og til Strande.
G. Schøning omtaler i sin Reisebeskrivelse Humledyrkningen i Kværnæs; men den synes ikke at have været meget betydelig.
I Nordmør stod Surendalen og Sundalen høiest, hvad Humleavl angaar. Chr. Pram omtaler i sin Reisebeskrivelse Humleavlen i Sundalen og fortæller, at man avlede meget mere, end man selv behøvede, og solgte den paa Romsdals Marked.
I Krafts Norges Beskrivelse[1] faar vi nogle sparsomme Oplysninger om Humledyrkningen i Amtet. I Surendalen avledes der Humle i betydelig Mængde, og mere end i noget andet Prestegjæld i Amtet. De fleste Gaarde, særlig i Hovedsognet, havde Humlehaver, og en enkelt Mand kunde avle fra 2 til 4 Voger Humle. Ogsaa i Stangvik avledes en Del, men mest til eget Brug. I Sundalen avledes saa meget, at man ogsaa havde adskilligt tilsalgs. I de øvrige Prestegjæld fandtes der saagodtsom ingen Humlehaver.
I Romsdals Fogderi avledes Humle hist og her, men kun i ringe Mængde. Paa Søndmør avledes Humle inde i Fjordene af en Del Gaardbrugere til Husbrug. I Sunelven, Nordalen, Stranden og Ørskog kunde man ogsaa afsætte en Del Humle til andre Bygder. Humlen roses for sin gode Kvalitet.
- ↑ V,1, S. 236, 164, 76.
