Denne Krafts Fremstilling af Humleavlen i Romsdals
Amt er maaske lidt for ugunstig. Jeg kan mindes fra
omkring 1850, at der endnu fandtes Humlehaver i Romsdalen
paa omtrent hver Gaard eller Levninger af saadanne.
De var smaa og kun beregnede paa Husbrug.
Jeg har al Grund til at antage, at saa var Forholdet overalt
i Amtet, hvor ikke de naturlige Forholde lagde Hindringer
i Veien, som ude ved Havkysten eller tilfjelds.
I N. Bergenhus Amt vil jeg først nævne Nordfjord. Vi har Oplysning om Humleavlen i Provst J. A. Kroghs Beskrivelse af Nordfjord. Han skriver[1]: Humle vokser her ingensteds, som mig bekjendt er, vild, men dyrkes især inde i Fjordene mesten af hver Bonde. Saa ofte ikke Vindduggen gjør den Skade, falder den i Almindelighed temmelig god. I Indvikens Prestegjæld avles det meste, hvorfra ei alene Nordfjord de fleste Aar for det meste forsynes, men og endel føres til Søndmør, hvor den gemenlig gjelder 8 til 12 Skil. Pundet. Dog kjøber og Nordfjord aarlig noget i Bergen, hvilket sat i Ligning med det, som i dets Sted sælges paa Søndmør, gjør i denne Artikel mest fuldkommen Balance. Som man ser, har der i Nordfjord paa denne Tid været en betydelig Humleavl; man var selvhjulpen. Det ser da besynderlig ud, at der i 1667 ikke skulde findes Humlehaver i Nordfjord; dette viser os, at vi kan ikke uden videre stole paa Opgaverne i den gamle Matrikul. Kommissionerne har paa mange Steder taget det givne Paabud let; i Nordfjord har de vel ganske sat det tilside.
Om Søndfjord har vi en sparsom Oplysning i H. Arentz’s Beskrivelse over Søndfjord fra omkring 1780[2]. Han skriver her (S. 75) om Humleavlen i Distriktet: Humleplantningen lægger og enkelte sig efter, og det i
