gode Aaringer med nogenlunde Lykke, og vilde jeg ønske, at den her blev dyrket noget mere almindelig og omhyggelig, end nu sker; thi lad være, at vort Veirlag ikke just kan siges at være det passeligste for denne Plante, tør jeg dog paastaa, at den Humle, som her i føielige Aaringer kommer til sin Fuldkommenhed, kan maaske i Smag og Styrke sættes ved Siden af den bedste Brunsvigske Humle, som faaes tilkjøbs i Bergen.
Om Sogns Humleavl har vi meget faa Efterretninger efter 1667; vi ved kun, at den var almindelig udbredt, særlig i Indre Sogn. Bing siger om Sogn i sin Norges Beskrivelse[1]: »Her vokser en Mængde Roer, Humle, Havefrugter, Æbler etc.«
Presten Bøiesen omtaler i sin Beskrivelse af Lærdals Prestegjæld[2] ogsaa med faa Ord Humleavlen i Prestegjældet. Han fortæller, at der paa Gaarden Rikum var en betydelig Humlehave, som stadig udvidedes. Paa de fleste Gaarde fandtes der nogle enkelte Humleranker, som han mener er Levninger af de Humlehaver, som omtales i Matrikulen i 1667, idet han gaar ud fra, at Humledyrkningen tidligere havde været betydeligere. Der er dog ingen Grund til at antage dette; alt beror paa den Maalestok, man bruger, og i Sogn som overalt ellers i Landet var det kun til eget Brug, man som Regel dyrkede Humle. At dyrke Humle til Salg svarede sig vistnok i Almindelighed kun daarlig, i hvert Fald paa den Maade, man i ældre Tid dyrkede den paa.
Kraft fortæller i sin Norges Beskrivelse om Nordfjord (IV, S. 889), at Humle avledes paa de fleste Gaarde inde i Fjordene til Husbehov. Indvikens Prestegjæld og især Nedre Stryn udmærkede sig særlig og afsatte en ikke ubetydelig Del Humle til Bergen og Søndmør.
